Andreas Maxsø

  • Professionel fodboldspiller i Fc Nordsjælland.
  • U-21 landsholdspiller

Jeg er optaget af at optimere mig, også når det går godt!!”

I november 2016 kontaktede jeg Morten, efter et halv skidt efterår hvor jeg ikke havde præsteret optimalt. Jeg kom med nogle mentale
udfordringer i bagagen, som havde påvirket mit spil på banen, og jeg havde brug for nye input. Efter de første par samtaler, følte jeg
allerede en lettelse og fyldt med ny mental energi.

Morten kom med konkrete værktøjer, som langsomt gjorde, at jeg følte mig stærkere mentalt, og i 2017 har jeg virkelig løftet mit spil igen. Værdiarbejdet og de ændringer i mit mindset i forhold til at performe, har gjort det lettere og kapere tanker, følelser og forstyrrelser, som har resulteret i langt bedre fokus på banen. Både Morten og jeg er optaget af at optimere selvom det går godt. Vi sparer efter mine kampe, for hele tiden at skubbe min udvikling ud fra de relevante fokuspunkter, jeg arbejder med. Det gør at jeg hele tiden, bliver holdt op på at være sulten, skarp og reflekterende i både træning og kamp, for at bibeholde en konstant udvikling i mit spil.

 

 

 

 

Philip Zinckernagel

  • Professionel fodboldspiller i SønderjyskE.
“Jeg har fået min karriere tilbage på rette vej”
Jeg har arbejdet med Morten Bertolt  i ca. 10 måneder, og jeg har igennem denne periode rykket mig utroligt meget, og fået min karriere tilbage på rette vej.
Efter 5 mdr. kom første belønning, da jeg blev solgt til sønderjyskE, hvilket Morten havde en kæmpe andel i. Han har givet mig nogle gode og vigtige værktøjer som har givet mig mental robusthed, og lært mig at være mere fokuseret på- og udenfor banen. Jeg er desuden blevet mere selvsikker, målrettet og Morten har både støttet  og presset mig med gode mental øvelser, spørgsmål og input.
Mit første halvår i superligaen er gået overalt forventning. -Ikke mindst fordi jeg har været godt mentalt forberedt.

Mathias Hebo

  • Professionel fodboldspiller i Fc Fredericia
  • U-20 landsholdsspiller.

Mortens har givet mig værktøjer til at top-performe i både kampe og træning”.

Jeg har nu arbejdet med Morten Bertolt i 10 måneder, – Og det har allerede givet mig en masse i rygsækken! Jeg bruger Morten som mental sparringspartner i svære perioder, – men også i ligeså høj grad i de gode perioder, –  for at holde mig skarp til den enkelte præstation, og for hele tiden at skubbe min udvikling maksimalt. Jeg er en person der stræber efter at optimere mig, og Mortens værktøjer til top performance har hjulpet meget i både kampe og træning. Efter kun 3 måneder med Morten kom den første belønning, nemlig min udtagelse til OL i Rio. Dette havde Morten en stor andel i, – Mental træningen resulterede nemlig i en klart bedre koncentrationsevne, og et større mentalt overskud på banen ift. at holde fokus på min performance. Vi snakker tit sammen, om hvordan jeg kan udvikle mig, og hvad jeg skal gøre bedre. Jeg værdsætter derfor vores samarbejde meget og kan varmt anbefale Morten som Coach og mentaltræner.

Andreas Beck Larsen

  • Professionel fodboldspiller, målmand i Lyngby boldklub.

Jeg havde mistet min selvtillid og min motivation til at træne..”

Jeg kontaktede Morten tilbage i Oktober måned 2016, da jeg følte at jeg havde mistet min selvtillid og min motivation til at træne så mange gange i løbet af ugen, for så at sidde på bænken i weekenden. Det var svært for mig at håndtere og jeg manglede nogle værktøjer til at løse mit problem. Gennem flere dybdegående samtaler med Morten, fandt vi sammen ud af hvordan jeg skulle håndtere dette. Vi snakkede om hvor mine fokusområder skulle være, samt hvordan jeg skulle udøve dette i praksis. Efter flere samtaler kunne jeg mærke på mig selv at det gik i den rigtig retning, og det hele kulminerede da jeg fik min superligadebut mod Esbjerg samt den efterfølgende kamp mod FC Midtjylland. Jeg havde fået min selvtillid og min tro på mig selv tilbage, og det endte også med to rigtig gode præstationer. Jeg føler klart at samtalerne med Morten, og de værktøjer som han gav mig, har været med til at skabe en ny og bedre version af Andreas Larsen, – sådan som jeg gerne vil være på- og uden for banen. 

Robert Larsen

  • Professionel fodboldspiller i FC Roskilde

En af de bedste beslutninger i mange år!”

Da jeg kontaktede Morten, havde jeg været udfordret mentalt i flere år. Jeg tror, at mange af de udfordringer jeg havde, i virkeligheden går igen hos mange spillere, specielt unge. Efter de første snakke, lærte jeg at se på sporten i et andet perspektiv, og kunne med det samme mærke forskellen på banen. Det at Morten selv har været dèr, og oplevet mange af de mentale udfordringer som følger med, gjorde at jeg samtidig følte en stor tryghed ved at være fuldstændig ærlig, om hvad jeg havde kæmpet med hidtil. Morten gav mig en masse redskaber til at tackle de udfordringer, hvilket konkret har betydet støre robusthed til at tackle modgang, en helt anden glæde ved sporten, større trivsel og overskud i min hverdag udenfor banen, og sidst men ikke mindst bedre performance på banen, selv under pres. Det at jeg kontaktede Morten, var en af mine bedste beslutninger i mange år.

Mikkel Prasz Lejbowicz

  • FC Nordsjælland, Akademi-spiller i FC Nordsjælland, U-14 elite.

“Mit samarbejde med Morten betyder meget og han er en stor støtte for mig”.

Jeg har arbejdet sammen med Morten siden November 2016. For at komme tættere på mine sportslige mål har Morten blandt andet hjulpet mig med at optimere min performance, så den er på højeste niveau igennem en hel kamp. Gennem vores samtaler og de udfordringer Morten har givet mig, har vi arbejdet meget med min performance på banen. Tidligere kunne jeg have svært ved at komme tilbage i kampen efter en dårlig start eller efter personlige fejl, men Morten har givet mig værktøjer så jeg nu kan fortsætte mit offensive spil, være kreativ og vise mod igennem hele kampen. Morten har været en stor hjælp i coaching og rådgivning omkring både egne, samt omverdenens krav og han har støttet mig mentalt i de op og nedture jeg møder i elitemiljøet.Mit samarbejde med Morten betyder meget og han er en stor støtte for mig.

 

Cecilie Lindquist

  • 17 år, fodboldspiller hos Brøndby IF, U­-18.

Inden jeg fik mental træning af Morten, havde jeg enormt høje krav til mig selv, og jeg accepterede ikke fejl. Efter de her 4 mdr. med mentaltræning er jeg blevet bevidst om at fejl er en vigtig del af min udvikling. Det har givet plads til, at jeg har kunnet være meget mere kreativ på banen, hvilket har gjort at jeg nyder at spille fodbold i langt højere grad end tidligere.

Derudover har Morten givet mig nogle værktøjer til at være 100% tilstede når jeg skal, og lært mig hvordan jeg tager afstand til de bekymringer, der er udenfor min kontrol. Jeg vil klart anbefale Morten til alle, der har en ambition om at komme langt og få succes inden for deres sport. Med hans mental træning er det nemmere at modstå det pres, som man selv og sporten lægger på én.

MORTEN BERTOLT

Morten@Mentalperformance.dk
tlf: 27 57 60 86
2100 København Ø

PRAKTISK INFO

BOOK EN SAMTALE


Copyright c 2016 Mental Performance. All rights reserved